Invitation og tilmelding

DreamBalloon Cup – DM 2021 bliver med udgangspunkt på Nordfyn og stævnecenter på Ditlevsdal ved Morud på Fyn

Tilmeldingsgebyr er på kun 1.500 kr.

Derudover giver Kosan Gas 50 % på listeprisen for gas (ekskl. afgifter og moms), og NEET har fundet prisvenlige indkvarteringsmuligheder samt sammensat en attraktiv forplejningspakke, der muliggør socialt samvær i forbindelse med spisning.

Deadline for tilmelding er den 5. marts.

Tilmelding

Invitationen finder du her.
Tilmeldingsblanket finder du her.
Bestillingsblanket til indkvartering og forplejning finder du her.

Du finder kontaktinformationer på selve blanketterne.

Sportsudvalget har tidligere skrevet at vi ville anvende en deltagererklæring for at lette kontrollen ved check-in, og at der vil forekomme stikprøvekontrol.

Vi er nu blevet klogere og det viser sig at deltagererklæringen ikke er juridisk gældende i alle situationer. Derfor har Sportsudvalget besluttet at indføre den mere ”gammeldaws” og desværre mere tidskrævende kontrol af alle dokumenter. Dokumenter som du skal medbringe til check-in er følgende:

  • Gyldigt BPL-certifikat, luftballon
  • Evt. dispensation fra Sportsudvalget for minimumskravet på 30 flyvetimer som Pilot in Command
  • Gyldig Klasse 2 eller LAPL helbredsgodkendelse
  • Dokumentation for at den anvendte ballon er luftdygtig og har gyldigt Airworthiness Review Certifciate/luftdygtighedseftersynsbevis
  • Dokumentation for lovpligtig ansvarsforsikring/præmie/betaling
  • FAI Sporting License for 2021

Alle DM-piloter skal være i besiddelse af en gyldig FAI sportslicens. Den er gratis og kan erhverves ved henvendelse til DBu’s kasserer Thomas Sjøgren på kasserer@ballonunion.dk.

Hjælp til brug af FAI logger
Under stævnet vil der blive brugt FAI’s loggere. Du kan finde en guide her.
En online interaktiv version er tilgængelig online her.